Vivi Jensen og Sandra Nørgaard Hansen fra Fleur støtter brysterne - og brystopererede kvinder med god vejledning.

Vivi Jensen og Sandra Nørgaard Hansen fra Fleur støtter brysterne - og brystopererede kvinder med god vejledning.

Brystopererede kan få støtte til BH’en

Hos Fleur i Aabenraa gør de en ære ud af at hjælpe brystopererede til en god BH

Af
Af Betina Skjønnemand

Alle kvinder ved, at en BH, der passer og sidder optimalt, gør underværker.
Og hos Fleur i Aabenraa er de særligt opmærksomme, når de får kunder ind af døren, der er brystopererede.
“Det er vigtigt, at man får en BH, der passer. Og har man for eksempel fået genopbygget sit bryst, så vil det naturlige bryst forandre sig over tid, mens det opererede bryst forbliver samme størrelse. Vi kan vejlede til at finde en BH, der kan passe til de flestes behov,” fortæller Butikschef hos Fleur, Vivi Jensen.
Hun fortæller også, at kunder, der har brug for at få lavet en protese kan få hjælp.
“Her sender vi dem ned til vores kolleger i Sønderborg. De er uddannede i at tilpasse proteserne”.

Private forhold

Det er ofte et ømtåleligt emne for kunder, der har brug for vejledning i forbindelse med en brystoperation.
Det er helt naturligt, at man ikke har lyst til at skilte med det i butikken. men vi har heldigvis gode , store prøverum, hvor vi kan være to mand, så jeg kan være hos kunden og vejlede, uden vi hele tiden behøver at rende frem og tilbage i butikken,” fortæller Vivi Jensen videre.

Efter behov

Der er en række undertøjsmærker, der er tilpasset til brystopererede og kvinder med proteser. Men man behøver ikke holde sig til disse mærker, hvis man handler hos Fleur i Aabenraa.
“Vi tilbyder, at kunderne kan få syet en lomme i BHen eller i badedragten. På den måde behøver de ikke være nervøse for, at protesen falder ud. Vi har et fint samarbejde med en skrædder her i byen, der hjælper med det,” oplyser Vivi Jensen.
Fleur er naturligvis med på banen, når der inviteres til Lyserød Lørdag i forbindelse med kampagnen Støt Brysterne.
“Vi giver god rabat på Femilet, og for hver BH vi sælger, ryger der ti kr. til det gode formål”, slutter Vivi Jensen.

Publiceret 05 October 2016 07:00