MF Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, Folketinget.

MF Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, Folketinget.

En anden vej for Danmark

Christian Rabjerg Madsen folketingsmedlem (S) Hvad er det helt konkret for et problem, der skal løses med Løkkes 2025-plan? Når regeringen blandt andet vil skære drastisk i SU’en og sende danskerne senere på pension, så skulle man tro, at de barske reformer havde til formål at sikre et stærkere Danmark. Men når vi kigger på økonomien, så er faktum, at det ikke er nødvendigt med Løkkes nedskæringer. Løkke har kort sagt fejldiagnoseret de udfordringer, som Danmark står overfor i fremtiden. Danmark er nemlig godt rustet til fremtiden. Der er penge i kassen til vækst og velfærd uden at finde sparekniven frem. Det, der ligger til grund for de hårde besparelser, handler kun om at skaffe penge til personskattelettelser. Det mener jeg ikke, er den bedste vej for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, for de løser ikke de reelle udfordringer, som vi står overfor. I stedet for finansiere personskattelettelser ved benhårde nedskæringer i vores fælles velfærd, skal vi bruge det økonomiske råderum til at investere i Danmark. Vi skal blandt andet sikre de bedst mulige rammevilkår for vores virksomheder, investere i den teknologiske forskning og fastholde ambitionerne for den grønne omstilling. Så vi også i fremtiden have gode produktionsjob i Danmark og skabe nye grønne jobs i hele landet.

Publiceret 05 October 2016 19:00