Højmeskolen på byvandring med arkivar Andreas Skov.

Højmeskolen på byvandring med arkivar Andreas Skov.

Finalisterne er fundet til Odensequizzen

Fire 6. klassere har kvalificeret sig til finalen i Odensequizzen gennem benhård konkurrence

Af
Af Louise Holmgaard Nielsen

Odenses 6. klasser har i flere uger forberedt sig til Odensequizzen, som en en historisk quiz omkring Odense. Der var 27 forskellige 6. klasser, som nåede med til målstregen, hvilket er det højeste antal til dato. De har svaret på spørgsmål, været på byvandringer og lavet kreative svar, men kun fire klasser kom igennem nåleøjet. Det er 6. a fra Munkebjergskolen, 6. a fra Tingløkkeskolen, 6. c fra Munkebjergskolen og 6. a fra Odense Friskole. 
Quizzen er lavet af Historiens Hus, og de har de sidste år haft stor succes med at formidle historisk viden til Odenses 6. klasser. Men det sker ikke på traditionel vis. Det er derimod gennem en spændende og tempofyldt historisk quiz, der tager udgangspunkt i Odense og byens begivenhedsrige historie. 

Svær kvalifikationsrunde

For at kvalificere sig til finalen skal klasserne gennem en kvalifikationsrunde, hvor de skal besvare en række spørgsmål om Odense. Her har dommerne fået alt fra vinylplader med svarene, modeller af Odense, hjemmesider, tv-udsendelser og meget mere. Det kræver altså skarpe hjerner og kreative tanker at komme til finalen i Odensequizzen. 
Finalen afvikles på Historiens Hus fredag 7. oktober kl. 10-12.30. 

Publiceret 05 October 2016 17:00