Nyt parkeringssystem i Køge sendes i udbud.

Nyt parkeringssystem i Køge sendes i udbud.

Nyt parkeringssystem sendes i udbud

Byrådet er klar til at sende det nye parkeringssystem i Køge i udbud

Næste efterår bliver der indført et nyt parkeringssystem i Køges bymidte, og på tirsdagens møde besluttede byrådet at sende det i udbud. Når det kommende parkeringshus og parkeringskælder i efteråret 2017 kommer der flere nye parkeringspladser i og omkring Køge bymidte. Men fremover vil man skulle betale for at parkere i selve bymidten og mellem Tøxensvej, Ringvejen og Køge Å. I den centrale bymidte bliver det første kvarter gratis, herefter koster det 8 kroner i timen at parkere bilen i bymidten.
”For at finansiere de nye parkeringsanlæg er det tidligere besluttet, at det skal koste lidt at parkere helt inde i centrum af Køge. Erfaringer fra andre byer viser, at det kræver lidt tilvænning. Til gengæld bliver det lettere at finde en parkeringsplads centralt i Køge blandt andet i det nye parkeringshus tæt på det nye handelsstrøg og med 150 nye parkeringspladser på Værftsvej 3,” siger Mette Jorsø, der er formand for byrådets teknik- og miljøudvalg.
Nord for Collstrupgrunden, hvor der i dag er parkeringsplads for lastbiler, vil der i fremtiden være gratis parkering for personbiler, mens der bliver betalingsparkering på selve Collstrupgrunden. Betalingsparkeringen kommer til at gælde på hverdage mellem kl. 8-18, lørdage fra 8-15, mens det bliver gratis at parkere på søndage og helligdage.mart

Publiceret 05 October 2016 07:00