Butikschef Jacob Petersen i den nye butik.(Foto: Erling J.)

Butikschef Jacob Petersen i den nye butik.(Foto: Erling J.)

Sport 24 klar på RO's Torv

Af
Anette Gundlach

Sportsbutikken Sport 24 slår dørene op i Stadiums tidligere lokaler på RO's Torv i morgen torsdag.
Butikschef Jacob Petersen har sammen med sit personale haft travlt med at gøre klar til den store åbningsdag.
Når man lægger vejen forbi kan man nikke genkendende til det meste af personalet, til gengæld er der mange nye og kendte mærker på hylderne. Butikken har også fået en webportal på stedet, hvor man kan bestille varer hjem fra webbutikken, hvis den er udsolgt på stedet.
- På den måde får kunden varen hjem til sig selv eller her i butikken allerede dagen efter, siger Jacob Petersen.
Den jyske kæde åbner i denne uge seks butikker på Sjælland.

Publiceret 05 October 2016 00:15