Frøken Kindrød kan det samme som Mappstore. Den kan bare også meget andet, fortæller Pia Heelsberg.

Frøken Kindrød kan det samme som Mappstore. Den kan bare også meget andet, fortæller Pia Heelsberg.

SE BILLEDER:

Pias store drøm har røde kinder

Den hidtidige butikschef bliver til indehaver når Pia Heelsberg gør drømme til virkelighed og skaber sit nye butikskoncept

Af
Peter Rasmussen

Den nuværende butikschef i Mappstore, Pia Heelsberg, overtager 1. november lokalerne på Bispegade og åbner sin helt egen butik som kommer til at hedde Frøken Kindrød.
”Frøken Kindrød er stadig en tøjbutik med den samme gode og ærlige vejledning, stadig tøj til kvinder i str. 34-56 og de samme tøjmærker, men nu vil jeg også fylde butikken med lækkert kunst på væggene, malede stole og have mig et baglokale til studiefotografering. Jeg har længe manglet plads til alt det jeg laver, specielt mit fotografering og maleri, så nu er det endelig lykkedes mig at kunne overtager stedet – og her er plads til det hele,” siger en glad ny indehaver.
Pia har i flere år fotograferet gravide kvinder, børn, bryllupper og mennesker i det hele taget:
“Oftest fotograferer vi i naturen eller hjemme hos kunden, men tit og ofte har jeg manglet et studie med fred og ro og plads. Især til nyfødte-billeder. Det kan jeg tilbyde fra november i et baglokale i butikken og det glæder jeg mig rigtig meget til. Samtidig kan baglokalet også bruges til at fotografere det tøj der vil komme på webshoppen, man kan næsten ikke have en butik uden ikke også at have en webshop,” siger hun.

Personale og mærker består

Pia Heelsberg beholder personalet der er tilknyttet Mappstore, hun beholder de danske tøjmærker, men tilføjer en hel del x-factor, som hun siger.
“Skulle du ligge inde med et gavekort eller tilgodeseddel til Mappstore, skal den bruges inden fredag den 28 oktober i haderslev og ellers kan de nemt bruges i de andre Mappstore butikker som f.eks. den i Sønderborg eller Vejen,” siger Pia Heelsberg og slutter:
“Frøken Kindrød holder åbningsreception fredag den 4. november og har lækre åbningstilbud de første par dage. Velkommen til en ny specialbutik i Haderslev.”

Publiceret 05 October 2016 06:30