SE BILLEDER:

Lyserød Lørdag bød på livsbekræftende regndans

Haderslevs seje kvinder - og nogle mænd - trodsede byerne lørdag, for at bakke op omkring Lyserød Lørdag og kampen mod brystkræft

Af
Mette Henriksen

Efteråret er godt i gang, og det var det også lørdag formiddag, hvor 'Lyserød Lørdag', dagen, som er helliget kampen imod brystkræft, igen var kommet til byen. En dag, hvor især pigerne og kvinderne er på banen, men hvor mændene meget gerne må være med.
Og ligesom de mange, der rammes af kræft, tager kampen op for at give den lumske sygdom baghjul, så trodsede også hadersleverne det lunefulde vejr, og dansede i forbindelse med opvarmningen ved Britt Rømer Soos fra Pulz Fitness forud for den fælles gåtur den fineste regndans på Gravene. Og solen tittede da også frem, da arrangementet var godt i gang.

Hele kommunen bakker op

Flere steder i kommunen var der lagt op til indsamlinger og aktiviteter. De største fandt sted i Haderslev, med Gravene som omdrejningspunktet. Den fælles gåtur på fem kilometer gennem byen foregik sædavnen tro i roligt tempo, og undervejs var der kaffe hos VUC på havnen, mens Gravene og butikkerne bød på aktiviteter indtil klokken 14.
Blandt andet stillede Øsby bilklubben Moonlighters op, med en køretur for en 50 "er i de fedeste amerikanerbiler i den gode sags tjeneste. Hos Miss Poppins var der imponerende ballonopsendelse, ledsaget af trommehvirvel og klap. Og så kunne man vinde de herligste præmier i butikkens lotteri.

Publiceret 09 October 2016 07:00