Workshop:

Sæt dit præg på den ny skole

Haderslev kommune inviterer til workshop om den ny skole i sydbyen

Onsdag 12. oktober iniviterer Haderslev Kommune til en spændende workshop om en ny skole i Haderslev Syd. Alle kan deltage og bidrage med gode idéer til fremtidens læringsuniverser.
Hvordan skal en ny skole for 0. til 6. klasse se ud, hvis du kunne være med til at bestemme? Skal der være overhovedet være klasseværelser, skal skolegården være indrettet med klatrevæg eller køkkenhaven, skal der være en borgercafé, og hvordan skal skolen i det hele taget se ud?
Haderslev Kommune skal i gang med et spændende byggeri af en ny skole i Syd og vil rigtig gerne invitere alle interesserede med til en workshop om den nye skole.
"Det er ikke hver dag, vi bygger en ny skole helt fra bunden, så det er en unik mulighed for at være med til at bidrage med de gode ideer og være med helt fra start," siger Signe Knappe, formand for Udvalget for Børn og Familier.
Workshoppen er den 12. oktober fra kl. 16-20.30 på Sønder Otting Skole, Kløvermarken 2, Haderslev.
Opstartsworkshoppen skal lægge til grund for den vision, der bliver bærende for den nye skole. Der vil blive trukket en række eksempler ind på skoletænkning fra andre steder i ind- og udland. Skolen skal først og fremmest være en skole, men den skal også bruges til meget andet, og derfor er der også inviteret bredt ud til workshoppen.
"Det er vigtigt for os, at skolen skabes af børn, medarbejdere, forældre, ledelse, foreninger og lokalsamfund. Det gælder lige fra visionen, til bygning og indretning. Vi tror på, at vi i fællesskab kan få en masse nye idéer og inspirere hinanden til at bygge en skole, der rækker langt ind i fremtiden," siger Signe Knappe.
Inputtet fra workshoppen vil efterfølgende blive bearbejdet af brugergrupper på og omkring skolen for at danne grundlag for en arkitektkonkurrence om vores nye skole.
Haderslev Kommune sørger for lidt mad og drikke og håber på at se rigtig mange til vigtige snakke om, hvad vi vil med vores nye skole. Tilmelding til workshoppen er senest den 10. oktober og kan ske på følgende link: https://docas.dk/public/view/f3b2d69b-2b0f-4edb-9776-a68700fd1e04

Publiceret 09 October 2016 06:00