21-årig mand sigtet for kørsel uden førerret

Torsdag den 20. oktober kl. 10.15 blev en personbil rutinemæssigt standset af en politipatrulje, da den kom kørende på Kettegårds Allé.
Føreren, en 21-årig mand, blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, ligesom han blev sigtet for kørsel uden førerret, da det viste sig, han endnu ikke havde kørekort.

Kørsel uden førerret kan koste bilen
Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde.  Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.


Publiceret 21 October 2016 12:45