Landets største fugleudstilling, der foregår i Køge Hallerne 21.-23. oktober byder på mange forskellige fugle - herunder selvfølgelig også farvestrålende papegøjer som f.eks. de her grønhalede lorier. Bliver man bidt af fuglehobbyen, kan man nok også købe en fugl eller to med hjem. Pressefotos

Fjer og farver i Køge Hallerne

For 81. gang blænder Køge Fugleforening op for landets største fugleudstilling i Køge Hallerne 21.-23. oktober.
Køge Fugleforening har arbejdet på at lave en spændende udstilling, som henvender sig til folk i alle aldre med mange forskellige fugle fra små spændende finker og duer på størrelse med en solsort til store farvestrålende papegøjer. I udsnittet af medlemmernes egne opdræt er der mange sjældne imellem. Heriblandt flere, som aldrig har været opdrættet i foreningen før.
Køge Fugleforening er landets største og har udviklet sin udstilling til landets mest velbesøgte. Udover tyske gæster, kommer der også folk fra det meste af Norden.

Klar til en fuglesnak

Bliver man bidt af den spændende fuglehobby, kan man i salgsafdelingen købe en fugl eller to. Ved informations standen om Køge Fugleforening vil der under hele udstillingen være folk til at besvare spørgsmål eller bare til en hyggelig fuglesnak.
Entré 40 kr. inklusive to børn gratis med ind. Udstillingen er åben fredag kl. 15–20, lørdag kl. 9–19 og søndag kl. 10–16. jesl

I udstillingen møder man et stort udsnit af medlemmernes egne opdræt. Her en grønvinget glansdue.

I udstillingen møder man et stort udsnit af medlemmernes egne opdræt. Her en grønvinget glansdue.

Denne farverige fugl er på alle måder en lille væver én - det er nemlig en madagaskarvæver, som man også kan være heldig at se på fugleudstillingen.

Denne farverige fugl er på alle måder en lille væver én - det er nemlig en madagaskarvæver, som man også kan være heldig at se på fugleudstillingen.

Publiceret 21 October 2016 07:00