Skensveds hold i Østdanmarksserien efter sejren over Frederiksberg BM 1. Fra venstre Erling Nielsen, Thomas Kofoed, Brian Ganzhorn og Anders Jensen.

Skensveds hold i Østdanmarksserien efter sejren over Frederiksberg BM 1. Fra venstre Erling Nielsen, Thomas Kofoed, Brian Ganzhorn og Anders Jensen.

Flere sejre i bordtenniskampe

I den forløbne uge spillede tre af Skensveds bordtennishold kampe i ØBTUs turnering.
Holdet i Østdanmarksserien spillede hjemme i Skensvedhallen mod Frederiksberg BM 1. Holdene var i starten af kampen jævnbyrdige, men Skensved fik bragt sig foran med 6-4 efter doublerne.
Skensved afsluttede dog stærkt og vandt holdkampen med 9-5. Holdet er herefter placeret på en flot 4. plads. På Skensveds hold spillede Anders Jensen, Brian Ganzhorn, Erling Nielsen og Thomas Kofoed.
Skensved-holdet i serie 3 spillede ude mod NFBTK 1 fra Nykøbing Falster.
Også denne kamp var i starten jævnbyrdig; efter doublen førte Skensved knebent med 4-3. En stærk Skensved-afslutning med tre singlesejre resulterede i en 7-3-sejr.
Dette resultat betyder, at Skensved i serie 3 er placeret på en foreløbelig førsteplads. På serie 3 holdet spillede Thomas Ensbye, Lars Ø Hansen og Michael Ringner.
Den næste turneringsrunde spilles i uge 43.
logy

Publiceret 21 October 2016 14:00