Østsjællandske Jernbaneklubs motorvognstog er på skinnerne mellem Køge og Næstved søndag 23. oktober. Pressefoto

Østsjællandske Jernbaneklubs motorvognstog er på skinnerne mellem Køge og Næstved søndag 23. oktober. Pressefoto

Kør tilbage til 30’erne med veterantoget

Jernbaneklubben kører mellem Køge og Næstved søndag 23. oktober

Den sidste dag i efterårsferien, søndag 23. oktober, kører Østsjællandske Jernbaneklub veterantog mellem Køge og Næstved.
Turene køres med klubbens motorvognstog fra 1930'erne. Den ældste vogn i toget er fra 1924, mens de to motorvogne er fra 1928 og 1932.
Turen køres i roligt tempo, så der er mulighed for at betragte det smukke efterårslandskab. Tag det varme tøj på og oplev noget af turen fra togets åbne endeperroner.

I de gamle uniformer

Klubbens medlemmer er trukket i de gamle uniformer. Vil man vide mere om toget eller klubben, skal man bare spørge. Undervejs er der mulighed for at købe drikkevarer, slik eller jernbanesouvenirs. Overskuddet går til arbejdet med de gamle toge. jesl

Afgang Køge 9.55 og 12.55 med stop i Tureby, Haslev og Holme Olstrup
Ankomst Næstved 10.51 og 13.51
Retur Næstved 11.20 og 14.20 med ankost Køge 12.19 og 15.19
Der kan stiges af eller på toget på alle mellemstationer. Returbillet voksen 95 kr., barn 4-14 år 65 kr., 3 år og under gratis. Købes på toget kontant eller med Mobile Pay/Swipp

Publiceret 21 October 2016 14:00