En ny midtjysk motorvej er tættere på end nogensinde.

En ny midtjysk motorvej er tættere på end nogensinde.

Bred politisk aftale om en ny midtjysk motorvej

Regeringen har sammen med et bredt flertal af folketinget indgået aftale om at udmønte 65 mio. kr. til en VVM- og forundersøgelse af en ny midtjysk motorvej.

Regeringen (V, LA, K) følger nu op på sit regeringsgrundlag og har sammen med S, DF og RV besluttet at igangsætte en forundersøgelse på strækningen fra Hobro over Viborg til Give og en VVM-undersøgelse på strækningen Give-Billund-Haderslev.

“En ny midtjysk motorvej vil få stor betydning for vækst og arbejdspladser i hele Jylland. Det er der slet ingen tvivl om. Det er godt projekt, der vil kunne skabe ny mobilitet i den jyske transportkorridor, og som vil kunne bidrage til at aflaste E45,” siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Derfor er det en stor glæde for mig, at vi med en VVM- og forundersøgelse nu endelig tager hul på arbejdet med den konkrete planlægning og dermed kommer et skridt nærmere at gøre en ny motorvej fra Sønderjylland og hele vejen op gennem Midtjylland til virkelighed.”

Tidligere undersøgelser viser, at en ny midtjysk motorvej vil kunne bidrage til at aflaste E45 og skabe ny mobilitet i Midt-, Vest- og Sydjylland. Den samlede anlægsudgift for en ny midtjysk motorvej ligger på 15-20 mia. kr. afhængig af linjeføring. En ny midtjysk motorvej har en god samfundsøkonomisk forrentning på 8-9 pct. afhængig af linjeføring.

Publiceret 01 January 2017 08:00