Glade vindere af den gennemgående turnering.

Glade vindere af den gennemgående turnering.

Køge Golf Erhvervsklub slutter god sæson

Erhvervsklubben har afsluttet 2016-sæsonen. Klubben har afviklet fire arrangementer i løbet af året med golf, gourmet og networking

Klubben blev stiftet i 2010, og består nu af over 60 erhvervsaktive medlemmer.
Udover golfmatchen ved hvert enkelt arrangement er der afholdt en gennemgående turnering med følgende vindere:
Nr. 1 (delt): Susanne Alexandersen, Alexandersen Revision Nr. 1 (delt): Lasse Wittrup Ludvigsen, Cramo Nr. 3: Mark Vergara, MV Polering.
Med omdrejningspunkt og fælles interesse for golfspillet er det lykkedes at skabe et spændende netværk mellem erhvervsfolk i et større område omkring Køge. Medlemskabet er åbent for alle interesserede, uanset hjemmeklub. Således er der p.t. 11 deltagere, der er medlemmer i andre golfklubber end i Køge Golf Klub.
Udover golfspil og networking er der ved alle arrangementer et aktuelt indlæg fra en ekstern indlægsholder, ligesom der også orienteres om seneste nyt fra Køge Golf Klub.
Alle erhvervsfolk med interesse for golf er velkomne, ligesom der er mulighed for at invitere gæster med til de enkelte arrangementer.

Publiceret 01 January 2017 14:00