A-Team og 2ndchance havde en fin dag med indendørs fodbold i Avedøre IC.

A-Team og 2ndchance havde en fin dag med indendørs fodbold i Avedøre IC.

A-Team gentager successen

Efter al sandsynlighed kommer der også et indendørs fodboldstævne i Avedøre Idrætscenter i 2017

FODBOLD: I tæt samarbejde mellem A-Team og 2ndchance blev der afviklet et indendørs fodboldstævne i Avedøre Idrætscenter mellem jul og nytår. Omkring 200 glade fodboldentusiaster deltog i løbet af dagen i stævnet enten som aktive spillere eller som medlevende tilskuere.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger omkring stævnet, fortæller Kristian Geertsen fra 2ndchance. - Jeg oplevede en masse glade mennesker i alle de timer, stævnet forløb. Der var 16 hold med hver 5 spillere, så det blev til en del kampe. Der var en fin stemning, og alle havde en god dag. A-Team og os fra 2ndchance har arrangeret stævnet på vores måde, og de erfaringer deler vi gerne ud af til alle, der vil høre om dem. Hvidovre Kommune bruger jo en del penge på tiltag i Avedøre, og her kunne vi måske sammen finde ud af en måde, der kan få så mange unge som muligt til at deltage. Det behøver ikke kun at handle om fodbold. Alle aktiviteter er i princippet muligheder. Det gælder bare om at finde ud af, hvad der kan være interessant for brugerne... - Både A-Team og jeg har en interesse i at inkludere alle. A- Team er ikke kun fodbold, men også en klub, der tager mere ansvar på sig i lokalsamfundet. Her tænker jeg på fodbold, lektiecafé og andre aktiviteter. Det handler rigtig meget om at samle de unge om noget, der giver god mening... - Arrangørerne håber i hvert fald på, at vi kan gentage successen til næste år og gerne i et samarbejde med kommunen...

Der var fin opbakning tilskuermæssigt i Avedøre både blandt aktive og fodboldinteresserede.

Der var fin opbakning tilskuermæssigt i Avedøre både blandt aktive og fodboldinteresserede.

Publiceret 05 January 2017 12:00