Ikke alle slap for oversvømmelser

Beboerne langs den sydlige del af Hvidovre Strandvej slap med skrækken, mens en række beboere langs Vigerslevparken måtte kæmpe med vand i kældre og boliger.
Det er den foreløbige status på den oversvømmelse, der onsdag ramte Hvidovre som følge af en kraftig blæst fra øst.
Vandstanden ved Hvidovre Strandvej nåede at stige til faretruende 148cm og var dermed ganske tæt på at nå husene. Langs Vigerslevparken var det vand fra Harrestrup Å, der blev trykket tilbage fra Kalevboderne og dermed fik åen til at gå over sine breder.
I første omgang løb vandet ud i parken og på fodboldbanerne, men vandstanden blev så høj, at også boliger i området blev berørt.
Dagen igennem arbejdede mandskab fra Hvidovre Kommune, Hovedstadens Beredskad, Beredskabsstyrelsen og en række frivillige for at sikre beboere og huse i de ramte områder.
Hvidovre Avis følger løbende op på situationen

Publiceret 05 January 2017 09:30