Der kommer rigtig mange mennesker til Hvidovre Petanque Klubs stævner.

Der kommer rigtig mange mennesker til Hvidovre Petanque Klubs stævner.

Ikke til at undvære..

Hvidovre Petanque Klub søger om tilskud til at leje en toiletvogn

Hvidovre Petanque Klub har ansøgt kultur- og fritidsudvalget om et økonomisk tilskud på 4.650 kr. til leje af en toiletvogn i forbindelse med afholdelse af stævnet, Hvidovre Open, der finder sted i begyndelsen af maj.

Af
oas

Der forventes i lighed med tidligere år 100-120 deltagere og gæster over begge dage og foreningens egne toiletfaciliteter har "ikke kapacitet" til at blive anvendt til arrangementet. De tidligere år har man ansøgt om to toiletvogne - men årets ansøgning handler kun om en enkelt vogn. Til gengæld tilbyder man i år ikke selv at hente og aflevere toiletvognen. - Vores ansøgning i år dækker kun en enkelt toiletvogn, mod tidligere to, men med levering og afhentning, da næsten alle i dag kører i mindre biler der ikke må trække så meget, som en toiletvogn vejer, lyder det i ansøgningen fra Hvidovre Petanque Klub.

Der er stort behov for en toiletvogn til de mange tilskuere. (Arkivfoto)

Der er stort behov for en toiletvogn til de mange tilskuere. (Arkivfoto)

Publiceret 05 January 2017 12:00