Har du ondt i knæet, kan du få gode råd og træning på nye hold i

Har du ondt i knæet, kan du få gode råd og træning på nye hold i "God træning mod slidgigt".

Nye hold for borgere med ondt i knæ eller hofte

Hvidovre Kommune udbyder igen nye hold i "God træning mod slidgigt" i januar. Bor du i Hvidovre og er i alderen 40-65 år, og har du ondt i knæ eller hofte, så er du i målgruppen for tilbuddet.

"God træning mod slidgigt" er et gratis forløb med 2 x 1 times træning i 6 uger og hjælp til at få gode træningsvaner. Du bliver undersøgt af en fysioterapeut, får teoriundervisning og kommer herefter på et hold, der træner i enten Hvidovre Motionscenter eller i genoptræningens lokaler. Tilmeldingen er åben og kan ske på mail til slid@hvidovre.dk. Du kan finde mere information på sundhed.dk ved at søge på ”god træning mod slidgigt”.

Publiceret 05 January 2017 12:00