Foto fra Vejle, juli 2016

Foto fra Vejle, juli 2016

Det regnede og regnede:

Vejle topper nedbørsliste

Af
Af Jacob Hove

Vejle ligger på andenpladsen på listen over de byer, der fik den største mængde nedbør i 2016.
Det er Dmi, der har kigget nærmere på vejret i landets 98 kommuner, og når det gælder nedbør, så blev Vejle kun overgået af Aabenraa.
I Vejle faldt der 843,3 mm, mens der i Aabenraa faldt 858,8 mm. Også Hedensted fik en masse regn. Kommunen ligger på 11. pladsen over kommuner, der fik mest: 780,2 mm blev det til.
Mindst regn fik Bornholm: 536,1 mm.
Ser man på et gennemsnit for årene 2006-2015, så ligger Vejle på en 10. plads, så det er med andre ord ganske almindeligt, at Vejle får en masse regn. Faktisk var mængden af nedbør i Vejle i 2016 lavere end gennemsnittet for 2006-2015, der ligger på 919. I Hedensted var sidste års mængde nedbør også lavere end gennemsnittet på 795 mm.
Dmi har også opgjort, hvilken kommune der havde flest solskinstimer. Det havde Bornholm også kendt som solskinsøen: 1897,3 timer.
Vejle ligger 8. nederst på listen over solskinstimer: 1613 timer blev det til.
Lidt længere oppe på listen, 11. nederst, ligger Hedensted, der havde 1617 solskinstimer.
Gennemsnittet for perioden 2006-2015 viser, at der er færrest solskinstimer i Ikast-Brande.
LÆS OGSÅ: Video: Sådan rydder man gågaden for mennesker
LÆS OGSÅ: Biler blev fanget i vandmasserne
SE DMIS TAL HER

Publiceret 05 January 2017 12:37