Foto fra Vejle Kommunes Facebookside

Foto fra Vejle Kommunes Facebookside

Varsel er afblæst:

Slusen er åbnet igen

Af
Af Jacob Hove

Slusen og pumperne ved Bryggen var natten til torsdag på overarbejde.
Vejle Kommune oplyser på sin Facebookside, at ved midnat var vandet i fjorden oppe på 1,30 m over daglig vande, og at det stod højt ved kajakklubben.
Nu er højtvandsvarslet blevet afblæst igen, og slusen er blevet åbnet.
Det er anden gang i denne måned, at slusen skal stå sin prøve og også denne gang fungerede den fint og forhindrede vandet i at løbe ind i byen.
Kommunen oplyser, at der ikke er meldinger om vand i gaderne.
Omkring kl. 7.30 var vandet i fjorden faldet til 0,8 m.
"Endnu et højvande er vel overstået," skriver kommunen.

Publiceret 05 January 2017 09:23