Sporarbejde skabte store frustration i sommeren 2016. Foto: JCJ

Sporarbejde skabte store frustration i sommeren 2016. Foto: JCJ

Året der gik:

Sporarbejdet der gav grå hår

Henover sommeren kunne pendlere, der stadig ikke var gået på sommerferie, se sig henvist til s-togsbusser. Sporarbejdet trak ud til stor frustration

Af
Af Katrine Thorlund

Banedanmark skulle i sommeren 2016 udskifte skinner, sveller og rense ballast. Det meste af arbejdet foregik med store maskiner, og naboer blev varslet om mulige støjgener.
Det skulle dog vise sig, at støj ikke var det største problem. Planen var, at arbejdet skulle udføres fra 4. juli til 28. august, men den plan viste sig ikke at holde stik.
Det var problemer med at skaffe de specialmaskiner, der skulle udføre arbejdet, der gjorde at tidsplanen i sidste ende skred med et par uger.
Forsinkelsen vakte ikke kun vrede blandt pendlerne, men også politikere røg i tasterne i frustration.
I et brev til forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt, skrev Solrøds borgmester, Niels Hörup (V):
”I Solrød Kommune pendler 78 procent af borgerne hver dag til og fra arbejde, og derfor er en sådan forlængelse til stor gene for borgerne, som har svært ved at kombinere arbejdsliv og forlængede transporttider med daginstitutionernes åbningstider, indkøb, madlavning, børnenes sengetider osv. Jeg kan i min daglige dialog med kommunens borgere konstatere, at dette er et reelt problem for en lang række af dem.”

Publiceret 14 January 2017 07:00