Køge Cup for 40. år

Jubilæumsudgave af Køge Cup i Køgehallerne med international deltagelse

Køge Kricket Klub arrangerer søndag den 15. januar i samarbejde med Danske Bank Køge Cup for lilleputter i Køgehallerne. Der er i år deltagelse af Husum fra Tyskland og ISLK Lund fra Sverige samt Albertslund,Ishøj, AB, Køge, Svanholm I og Svanholm II.
Det er 40. år i træk, stævnet afholdes i Køgehallerne, og der spilles fra klokken 10 og frem til præmieoverrækkelse mellem klokken 15 og 16. Der spilles om en vandrepokal, som Svanholm kan vinde til ejendom, da de har vundet stævnet de sidste to år.
Danske Bank udsatte ved 25. års jubilæumsstævnet desuden en vandrepokal til den bedste køgespiller - en pokal det altid vækker glæde at få.

Publiceret 14 January 2017 14:00