Jann Sjursen gæster Diakonidagen i Haderslev.

Jann Sjursen gæster Diakonidagen i Haderslev.

Fokus:

Findes der fattige i Danmark?

Diakoniens dag søndag 29. januar markeres også i Haderslev

Jann Sjursen er ikke bare tidligere minister, men også dybt engageret i socialt arbejde som formand for Rådet for Socialt Udsatte. Sammen med et panel af lokalpolitikere, en leder af et socialt værested samt en medarbejder ved Rådgivningscentret sætter Jann Sjursen fattigdom til debat, når det fælles diakoniudvalg i Domsognet og Gl. Haderslev Sogn afholder den såkaldte ”Diakonidag” den sidste søndag i januar.
“Diakoniudvalget har fokus på grupper i det danske samfund, som lever på kanten,” fortæller sognepræst Kirsten Münster. Hun er formand det fælles diakoniudvalg, som har planlagt Diakoniens dag. I år sættes der fokus på fattigdom.
“Først inviterer vi til en fælles gudstjeneste for sognene i Haderslev Domkirke kl. 10.00. Bagefter er der kirkefrokost i Den Gamle Latinskole på Domkirkepladsen for 30 kr. Og så går formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen i gang med sit oplæg, om der findes fattige i Danmark, fortæller sognepræsten.
Når Jann Sjursen har sagt ”amen”, vil et panel drøfte hvordan det er at være udsat i Haderslev kommune. Paneldeltagerne er lokalpolitikerne Preben Holmberg (V, medlem af kommunens Råd for Socialt Udsatte) og Henrik Rønnow (S), samt leder af Parasollen Lene Margaard Petersen, og konsulent på Rådgivningscentret Kristian Bennedsen.
Alle kan efterfølgende deltage i drøftelsen med Jann Sjursen og panelet. Dagen slutter kl. 15.00

/mhe

Publiceret 21 January 2017 06:00