Få varmen ved bålene til Midvinterfesten, hvor der tændes op i et par hyggelige bål til snobrød, pandekager og popkorn. Der vil være salg af diverse.

Få varmen ved bålene til Midvinterfesten, hvor der tændes op i et par hyggelige bål til snobrød, pandekager og popkorn. Der vil være salg af diverse.

Geografisk Have byder indenfor til Midvinterfest

Under ordene "Forårstegn, fællesskab og flødekager" gør Geografisk Have klar til den perfekte afslutning på januar

Hvis du ikke har planer lørdag den 28. januar, kan det måske betale sig at smutte en tur forbi Geografisk Have, særligt hvis du medbringer et stykke kage - så kan du nemlig deltage i det store “Bytte-kage-bord”, hvor du, ved at dele din kage, kan få andel i mange flere på sammenskudbasis.
“Bytte-kage-bord” finder sted i Væksthuset mellem kl. 14 og 15, men det er ikke det eneste, som Midvinterfesten har at byde på.
Festlighederne starter nemlig allerede klokken 10.30 med flaghejsning og fortællingen om kyndelmisse, hvorefter der tændes op i de store bål, så man kan lave både snobrød, popkorn og pandekager, mens der også vil være ponyridning og rundtur bag kulisserne i dyrefolden for de mindste.
Dagen byder også på flere rundvisninger i Haven med fokus på de spirende forårstegn samt afslutningsvis en gospel-gudstjeneste i Væksthuset med sognepræst Ole Pihl.
Entré til haven er gratis og du kan se det fulde program på www.geografiskhave.dk

Publiceret 26 January 2017 11:14