Arkivfoto.

Arkivfoto.

Vanvid:

Bilist forsøgte angiveligt at påkøre cyklist med vilje

En uforsvarlig kørsel fandt i går sted på Stengårdsvej i Esbjerg.
Omkring klokken 15.35 bemærkede et vidne en blå Fiat Brava, som kørte uforsvarligt og angiveligt med vilje forsøgte at påkøre en modgående cyklist. Cyklisten nåede at springe af cyklen, før han blev ramt af bilen. 
Politiet fandt efterfølgende bilen forladt og vil derfor gerne høre fra flere vidner, som oplevede situationen. Samtidig fortæller politiet, at de endnu ikke har snakket med cyklisten, da han forsvandt fra stedet, før politiet nåede frem. 
Vidnet, som kontaktede politiet, havde tilfældigvis et kamera, som optagede episoden. Ud fra de optagelser er det politiets umiddelbare vurdering, at vanvidsbilisten forsøgte at ramme cyklisten med vilje. 
Kan du hjælpe politiet med flere oplysninger, så kontakt dem på telefon 114. 

Publiceret 26 January 2017 09:45