Modelfoto: Mostphotos

Køreskolelærer havde ingen licens: Måtte straks stoppe sin undervisning

En kørelærer i Aarhus har undervist, selvom han ikke havde fået fornyet sin licens

Færdselsafdelingen gennemførte mandag en køreskolekontrol, der endte med et noget overraskende resultatet. Ved kontrollen viste det sig nemlig, at en kørelærer fra Aarhus ikke havde fået fornyet sin licens og dermed ikke længere har ret til at drive køreskole og undervise elever. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Kørelæreren har derfor fået besked på straks at stoppe med at undervise. Omfanget af kørelærerens aktiviteter er endnu ikke endeligt udredt, men de manglende tilladelser får ingen konsekvenser for de af kørelærerens elever, der allerede har bestået køreprøven.

Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvilken køreskole det drejer sig om.

jwh

Publiceret 27 November 2018 00:00