Arkiv pressefoto: Landbrug og Fødevarer / goderaavarer.dk

Arkiv pressefoto: Landbrug og Fødevarer / goderaavarer.dk

Han var Danmarks bedste slagter: Nu er han pludselig død - kun 41 år

Slagtermester Kenneth Hansen er pludselig afgået ved døden. Den populære slagter døde af et slagtilfælde, skriver Helsingør Dagblad.

Kenneth Hansen blev i 2015 kåret som årets slagtermester indenfor kategorien ”Slagtere i dagligvarebutikker” for sit arbejde i SuperBrugsen i Havdrup.

Det er Landbrug & Fødevarer, der står bag slagterprisen, og de gav Kenneth Hansen disse ord med på vejen, da han vandt:

"Hos Kenneth Hansen i SuperBrugsen i Havdrup kunne vi allerede se i hans præsentation, at han virkelig vil noget med sin butik. Her er fokus på råvarerne og på at give kunderne den bedste vejledning, så de får en god oplevelse med deres varer, når de kommer hjem. Samtidig forstår han at motivere sit personale og give dem ny viden."

Kenneth Hansen blev kun 41 år gammel.

jn

Publiceret 14 February 2019 12:17