Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Dette kan blive årets største hushandel

Et 659 kvadratmeter stort hus helt ud til Øresund med indendørs swimmingpool, træningscenter og en privat tennisbane er netop blevet tinglyst. Af tinglysningen fremgår det, at den nye ejer har givet intet mindre end 34 millioner kroner for den eksklusive adresse i Vedbæk lige nord for København.

Med den høje sum på købskontrakten kan det være, at huset kan holde sig på tronen af det danske boligmarked året ud. Lige nu - to måneder gennem året - er det nemlig den dyreste hushandel, vi har set i 2019. Det skriver Boliga.dk.

De senere år har dog budt på noget større handler. I 2018 gik det dyrest handlede hus nemlig for hele 70,5 millioner kroner, da en villa ud til Hellerup Havn i Nordsjælland skiftede hænder. Året før det blev der givet 40 millioner kroner for årets dyreste hus.

Der er dog mulighed for at slå salget på de 34 millioner kroner for 2019. 200 meter længere oppe ad strandvejen i Vedbæk ligger villaen Rosenlund, som netop nu er på salgsmarkedet til hele 75 millioner kroner. Bliver det solgt til udbudsprisen, bliver det ifølge Boliga.dk det dyreste hus nogensinde solgt i Danmark.

jn

Publiceret 01 March 2019 10:35