Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock Ivan Kurmyshov - stock.adobe.com

Dansk tøjkoncern konkurs

Modekoncernen Solo Company, der driver kæderne Solo Concept og Cha Cha, er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg. Det skriver Finans.dk.

Det er et svigtende salg, der er årsagen, siger konkursboets kurator, Søren Christensen Volder:

"I fjerde kvartal af 2018 var detailbranchen generelt ramt på salget, men Solo Company klarede sig dårligere end markedet. Da koncernen samtidig ikke havde et kapitalredskab til at stå imod en omsætningsnedgang, er det nu endt i en konkurs," siger han til Finans.dk.

26 butikker er i fare for at lukke, men de kører foreløbigt videre, da de formelt drives af datterselskaber. Disse skal snarrest have ny ejer, hvis ikke de også må dreje nøglen om.

I alt 134 er ansat i Solo Company. Regnskabet fra 2017 viste et underskud på 1,2 millioner kroner.

jn

Publiceret 14 March 2019 13:09