Foto: Foto: DK Boligsalg / Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Foto: Foto: DK Boligsalg / Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Michael Laudrup har solgt sit rækkehus i Rødovre

Det var ikke langt tid, Michael Laudrup skulle vente, før han kunne videregive nøglerne til sit rækkehus i Rødovre til nye ejere. Blot 50 dage tog det at få en underskrift på skødet, oplyser Boliga.dk.

Laudrup har ejet huset siden 2007, men det er hans far Finn Laudrup - der også selv har en fortid som landsholdsspiller - som indtil nu har boet i det 107 kvadratmeter store rækkehus, der ligger i et villakvarter ved Damhussøen.

Huset blev handlet til 4.200.000 kroner efter et nedslag på 295.000 kroner, oplyser Boliga.dk.

Publiceret 01 April 2019 13:08