Foto: Alan Diaz / Ritzau Scanpix

Foto: Alan Diaz / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Ikea advarer om farligt puslebord: Børn falder ned

Ikea Danmark beder nu alle, der har et SUNDVIK puslebord, om at sikre den del, der kan klappes op og ned, med de leverede sikkerhedsbeslag

Tre sager om mindre børn, som er faldet ned fra et af Ikeas pusleborde, gør, at selskabet nu advarer forbrugerne om puslebordet med navnet SUNDVIK.

Ikea har modtaget tre rapporter om hændelser, hvor den del af puslebordet, der kan klappes op og ned, har løsnet sig, og barnet er faldet ned fra puslebordet.

I alle hændelserne blev sikkerhedsbeslagene ikke brugt i henhold til instruktionerne. Derfor indskærper Ikea nu overfor kunderne, at beslagene bør monteres.

"Sikre produkter har altid førsteprioritet i Ikea, og vi er meget kede af at høre om hændelserne, men taknemmelige for, at børnene, så vidt vi ved, har det godt. Ikea har nu gennemført sikkerhedsforanstaltninger og vil forbedre produktkommunikation yderligere," siger Emelie Knoester, Children’s Business Area Manager, Ikea of Sweden.

Hvis man ikke kan finde eller har mistet beslagene, kan man kontakte Ikea og få nye beslag tilsendt.

Du kan se SUNDVIK-puslebordet på billedet nedenfor.

SUNDVIK-puslebordet. Foto: Ikea

SUNDVIK-puslebordet. Foto: Ikea

jn

Publiceret 30 April 2019 15:33