Den gamle Renault futter rundt og tilbyder gratis lift til aarhusianerne. Pressefoto

Den gamle Renault futter rundt og tilbyder gratis lift til aarhusianerne. Pressefoto

"Vi har smidt en bil i havnen, da der er for mange biler på vejene"

GoMore har smidt en bil i havnen og tilbyder et gratis lift

Cyklister og fodgængere på havnekajen i Aarhus har lige måttet kigge en ekstra gang de seneste dage. En gammel Reanult uden tag flyder nemlig rundt i havnen og skaber opmærksomhed, skriver Lokalavisen Aarhus.

Den flydende bil er et reklamestunt, og den er blevet søsat af delebilstjenesten GoMore, der, foruden at gøre opmærksom på sig selv, vil sætte fokus på klimaet.

"Vi har smidt en bil i havnen, da der er for mange biler på vejene," siger Matias Møl Dalsgaard, direktør og medstifter GoMore.

Bilen vil de næste uger futte rundt i Aarhus Havn under fanen 'Share or Sink' og give aarhusianerne et gratis lift ad vandvejen.

Pressefoto

Pressefoto

Den gamle Renault har den seneste tid sejlet rundt i Københavns kanaler, men nu er den nået til Aarhus.

Det primære formål er at sætte fokus på, at vi skal blive meget bedre til at dele vores ressourcer, lyder det fra GoMore, der mener, at det tager for lang tid at få udskiftet de gamle diesel- og benzin-slugere til bæredygtige alternativer, og derfor er deling af biler ifølge firmaet en simpel løsning til at reducere CO2-udledningen og trængslen på vejene.

"Hvis vi alle bliver bedre til at dele biler, har færre behov for at eje en. På den måde kan vi bremse den voksende bilpark i Danmark. Deling af biler løser ikke hele problemet, men hvis vi ændrer vores bil-vaner med de midler, vi allerede har, så tager vi et stort skridt," siger Matias Møl Dalsgaard.

Alle, der har lyst, kan ifølge GoMore få et gratis lift i den flydende bil, skriver Lokalavisen Aarhus.

Publiceret 05 September 2019 10:03