Modelfoto

God stil: Virksomhed deler overskud - 144.600 kroner til alle ansatte

Ansatte får en tredjedel af virksomheds omsætning

De cirka 300 ansatte hos Vestergaard Company i Danmark har fået en kæmpebonus af deres arbejdsgiver, som blandt andet fremstiller lufthavns-udstyr til afisning af fly.

Virksomheden har netop offentliggjort sit seneste årsregnskab, der viser en rekordomsætning på 823 millioner kroner og et overskud på 123 millioner kroner. Det skriver Roskilde Avis.

Omkring en tredjedel af årets overskud (cirka 44 millioner kroner) bliver givet videre til de ansatte, der hver får 144.600 kroner uanset stilling.

"Vi vil gerne vise, at vi også er klar over, hvordan denne succes kan tilskrives vores medarbejdere. De udvikler kvaliteten i deres arbejde for os og vore kunder," siger direktør Stefan Vestergaard til Roskilde Avis.

"Formålet med vores overskudsdeling er at give medarbejderne del i det overskud, som de er med til at skabe ved fælles indsats. Ordningen fremmer det gode samarbejde i de enkelte afdelinger og mellem de forskellige funktioner i virksomheden. Det giver trivsel på arbejdspladsen og høj effektivitet, som er nødvendig i konkurrencen på verdensmarkedet," forklarer direktøren.

Vestergaard Company har hovedsæde i Gevninge ved Roskilde.

jr

Publiceret 21 September 2019 14:05