Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Farlig virus skaber frygt:

Flere danskere er allerede blevet smittet

Fire personer er blevet smittet med flåtbåren virus, skriver Ekstra Bladet

I den sjællandske by Tisvilde Hegn begynder frygten for at blive smittet med den farlige TBE-virus er sprede sig. Fire personer fra lokalområdet er blevet smittet, efter et område på størrelse med en håndboldbane er blevet indtaget af flåter, der bærer virussen. Det har Statens Serum Institut i samarbejde med Naturstyrelsen konkluderet, skriver Ekstra Bladet.

"Der har været fire tilfælde inden for nogle få måneder, så vi bliver nødt til at informere borgerne i området og lægerne, hvis der nu skulle komme flere tilfælde," siger Anders Fomsgaard, der er overlæge med speciale i virus & mikrobiologisk specialdiagnostik, til mediet.

Virussen kan fremkalde hjernebetændelse. Hvis man er blevet smittet med TBE-virussen, vil symptomerne først være som en sommerinfluenza, som derefter kan udvikle sig til den frygtede hjernebetændelse, der viser sig ved hovedpine, feber, kramper og muligvis sløret tale.

Området i Tisvilde Hegn, hvor flåterne holder til, ligger uheldigvis op til en legeplads.

"Vi forsøger også at holde dyr som for eksempel hjorte væk, sådan at flåterne ikke bliver spredt til andre områder. Derudover bliver der også sat skilte op, som advarer gæster på legepladsen," fortsætter Anders Fomsgaard til Ekstra Bladet.

jwh

Publiceret 20 October 2019 14:21