Foto: JoanB

Foto: JoanB

Hun onanerer selv dagligt: Nu kommer Joan med opsang til danske kvinder

Kvindelig dansk onani-forkæmper mener, at danske kvinder onanerer alt, alt for lidt.

Sexblogger og onani-forkæmper igennem en længere årrække, 44-årige JoanB, er på baggrund af den nye danske Sexus folkeundersøgelse af danskernes sexliv chokeret over, at danske kvinder tilsyneladende onanerer forholdsvis lidt. Det er synd og skam, mener JoanB, der selv onanerer på daglig basis.

"Onani, gerne toppet med en orgasme, er den direkte vej til at få det bedre med sig selv – både fysisk og mentalt. Lige som det at kende sin krop og sit køn rigtig godt uden tvivl også baner vejen for et bedre og mere tilfredsstillende sexliv," siger JoanB.

Læs også: Iben bruger onani og orgasmer til på en naturlig facon at bekæmpe depression

Ifølge Sexus-undersøgelsen har 17 procent af de danske kvinder slet ikke onaneret det seneste år, og kun 28 procent af alle danske kvinder onanerer minimum en gang om ugen.

"Personligt havde jeg håbet og troet, at tallene ville være noget mere positive," fortæller den kvindelige sexblogger, der har stået bag flere større projekter og undersøgelser, hvor lige netop positive aspekter af onani og orgasme har været i fokus.

7 ud af 10 mænd onanerer det hver uge

Danske mænd er ifølge undersøgelsen derimod noget bedre til at hygge om sig selv. Næsten 7 ud af 10 mænd onanerer som minimum en gang om ugen, mens yderligere 24 procent solohygger 1 – 3 gange om måneden. I den anden ende af masturbations-spektret findes der dog otte procent mænd, der ikke selv har klaret paragrafferne inden for det sidste års tid.

"Når man onanerer, så øges mængden af endorfiner og lykke- og kærlighedshormonet oxytocin helt naturligt i blodet – og når man opnår orgasme/forløsning, så øges dosen af samme kun yderligere. Det samme gælder med hensyn til dopamin, der gør en mere opstemt og lykkelig. Onani og orgasme har også en både smertelindrende og afstressende effekt på en, og sætter samtidig ekstra meget fut i blodcirkulationen og hjerterytmen. Nøjagtig som når man er fysisk aktiv," lyder anbefalingen fra JoanB, som også påpeger, at sex, onani og orgasmer er med til at øge kroppens naturlige kortisonniveau, der hjælper til med at booste immuforsvaret.

"So, whats not to like," siger JoanB, der selv som minimum onanerer en gang om dagen.

Læs om JoanB’s orgasme projekt for kvinder, der løb af stablen sidste år

jn

Publiceret 02 November 2019 14:30