John Jeppesen, formand for Lyngå Borgerforening, i sin have med det åbne landskab i baggrunden, hvor de nye kyllingestalde tænkes opført. Foto:Anette Bonde.

John Jeppesen, formand for Lyngå Borgerforening, i sin have med det åbne landskab i baggrunden, hvor de nye kyllingestalde tænkes opført. Foto:Anette Bonde.

Enorme kyllingestalde vækkker modstand:

Borgere er bekymret for lugtgener og forurenet grundvand

Lyngå Borgerforening samler ind til advokatbistand i kampen mod kyllingeproduktion sydvest for byen

Af
Anette Bonde

lyngaa Opførelsen af to nye stalde til kyllingeproduktion, som selskabet Wefri A/S, der blandt andet driver Frijsenborg Slot og Wedellsborg Gods, planlægger opført på Brundtvej lidt uden for Lyngå, har mødt modstand.

Lyngå Borgerforening går hårdt imod planerne og har blandt andet dannet en facebookgruppe med indtil nu 70 medlemmer, samtidig med at der samles ind til advokatbistand i processen.

Utilfreds med kommunen

John Jeppesen fortæller, at man gruer for gener fra produktionen, og samtidig er man stærkt utilfreds med kommunens byggesagsproces i forhold til borgerne.

"Vi har den dybeste respekt for den nuværende kyllingefarm ved Jernit (avlsgård tæt på Frijsenborg gods, red.) og de klimavenlige løsninger med biogasanlæg. Vi skal til at spise mere kyllingekød i forhold til CO2-belastningen, og Bendt Wedell virker som en dygtig og progressiv landmand, der går nye veje. Men en placering så tæt på Lyngå dur ikke."

Han mener, at forvaltningen undervejs i sagsbehandlingen har været alt for flink overfor Wefri, og han forstår ikke, at byggeprojektet ikke har været en tur omkring byrådet.

Borgerne i Lyngå oplevede, at de kun havde meget kort tid til at sætte sig ind i projektet i forhold til høringsprocessen.

"Der må være andre hensyn end hensynet til bygherre at tage her, blandt andet til borgerne i området."

Høring blev bremset

Projektet har været sendt i høring, men den blev bremset igen efter at Lyngå Borgerforening i et møde med kommunen blandt andet påviste regnefejl i lugtberegningen og manglende kontrol af tal for lastbiltrafik.

Nu afventes yderligere info fra Wefri, inden en ny høringsfase indledes.

"Jeg har opfattet Favrskov Kommunes behandling af Frijsenborg-ansøgningen som et gummistempel, og vi beder om, at de er mere kritiske, grundige og seriøse i deres behandling for at varetage borgernes interesser."

Er det et barmarksanlæg?

John Jeppesen peger på, at der i det oprindelige høringsforslag er tale om en seks-dobling af staldareal i forhold til den nuværende svinegård, som Wefri har opkøbt, og 2,5 gange så stor i forhold til dyreenheder og ammoniakudledning.

"Der havde slet ikke været nogen diskussion, hvis det blot havde været en omlægning i de eksisterende bygninger fra svin til kyllinger. Det er det voldsomme byggeri, vi anker."

Han henviser til, at der samtidig er tale om nyt anlæg på åben mark, og peger på, at der i Danmark er strenge bestemmelser for dette. "Det flyttes 140 meter væk fra den eksisterende gård, endda med en offentlig vej imellem. Som udgangspunkt kan man ikke bare flytte sin produktion væk fra sin gård, men Wefri søgte og fik dispensation fra kommunen. Vi har ikke kunnet få svar på, om det behandles som et barmarksprojekt, som der er stramme regler for, men hvis det er tilfældet, er kommunen nødt til at give afslag."

Bekymring for lugtgener

Desuden peger borgerforeningen på, at målingen af lugtgener er upræcis i det oprindelige høringsforslag, at støjproblemer og gener fra et stort halmfyr heller ikke vurderes og endelig, at en eventuel forureningstrussel fra gødningen i kyllingegården i forhold til det nærliggende Lyngå Vandværk også forbigås.

Med hensyn til lugtgener, fortæller John Jeppesen at han har talt med beboere i en sønderjydsk by, som er blevet nabo til en lignende kyllingeproduktion med Wefri som producent.

Han refererer, at lugt- og røg-generne fra specielt det tilhørende halmfyr opleves som en kæmpe gene.

Drikkevandsområde

At der tænkes etableret kyllingegård på området, der ifølge John Jeppesen er udpeget som et særligt drikkevandsområde, fatter han slet ikke.

"Ifølge høringsforslaget vil de plante et-årige planter til at optage næringsstoffer, men de forsvinder jo hurtigt i en hønsegård. Og de vokser ikke, når det er koldt. Det vil medføre en kraftig nitratpåvirkning ovenpå vores grundvand."

Publiceret 05 November 2019 08:49