Høgeuglen har typisk meget gule øjne samt et specielt mønster på fjerene, som man kan se på billedet. Foto: Niels Kamp

Høgeuglen har typisk meget gule øjne samt et specielt mønster på fjerene, som man kan se på billedet. Foto: Niels Kamp

Sjælden ugle er død på tragisk vis

Arne Kristensen var på en stille cykeltur, da han så den sjældne høgeugle, der nu desværre er omkommet

Af
Edress Amini og Mushda Nawabi

erhvervspraktikanter

ugledød Det var en torsdag, da den fugleinteresserede Arne Kristensen cyklede en tur ad Nymøllevej. Han så en meget speciel ugle - der viste sig at være en høgeugle - sidde på en plastikmarkeringspæl ved vejen.

Arne Kristensen fortæller til Allerød Nyt, at fuglen sad helt stille og roligt på pælen, da den ikke er vant til mange mennesker eller biler rundt omkring sig. Da Arne Kristensen så kiggede på fuglen, reagerede den ikke og stirrede bare tilbage på ham.

Høgeuglen har det navn, fordi den af udseende ligner en høg, men høgeuglen hører faktisk ikke hjemme i Danmark. Den befinder sig normalt i de mere nordlige lande som f.eks. Norge, Finland, Sverige. Den holder også meget til i skovene i Sibirien. På disse kanter er der et langt mindre antal af mennesker, end den er vant til, så den reagerer meget roligt og optræder meget tillidsfuldt foran mennesker.

Høgeuglen befinder sig sjældent i Danmark

Sidste gang man så høgeuglen på dansk jord var for 30 år siden ved Uggeløse Skov i Allerød Kommune.

Grunden til, at den er kommet til Danmark er formentlig, at den har haft ynglesucces i sommer. Og på grund af de små unger, der skal have noget føde, så har uglen rejst hele vejen hen til Danmark for at skaffe føde. Så den har søgt sydpå.

Heldigvis lykkedes det Arne Kristensen at få fat i en fuglefotograf og få taget nogle billeder.

Fuglefotografen Niels Kamp og Arne Kristensen er begge medlem af Allerød Fuglegruppe, der holder øje med fuglelivet i kommunen.

Efter Arne Kristensen havde set den unikke fugl, tastede han det ind på dofbasen.dk, en central fugleregistrering i Danmark. Og siden da har der været masser af fuglekiggere og andre mennesker, der er interesserede i fugle, ude for at se nærmere på høgeuglen og tage billeder af den.

Uglen - der her sidder øverst i træet til venstre i billedet - tiltrak sig en del opmærksomhed. Foto: Erik Brühl

Uglen - der her sidder øverst i træet til venstre i billedet - tiltrak sig en del opmærksomhed. Foto: Erik Brühl

Uglen tiltrækker mennesker

Der er mange der kan lide høgeuglen, netop fordi den er så speciel.

Der var derfor også rigtig mange mennesker, der dukkede op på Nymøllevej for at se den sjældne ugle. Hele Allerød Fuglegruppe og DOF (Dansk Ornitologiske Forening, red.) Nordsjælland kom hen til skoven, for at se den sjældne ugle.

Der var både teleskoper og fuglefotografer, og andre fugleinteresserede, som så den. Der endda folk fra der kom hele vejen fra Jylland, for at se på den sjældne fugl.

Uglen trafikdræbt

Dagen efter, at de mange fugleinteresserede kom hen for at se høgeuglen, fandt Arne Kristensen ud af, at den var død under tragiske omstændigheder.

Høgeuglen var desværre blevet kørt ned af et forbipasserende køretøj, så det var dårlige nyheder, ikke mindst for de mange mennesker, der dagen før havde oplevet den sjældne fugl.

Publiceret 26 November 2019 15:01