Torsdag den 21. november vandt Liva, Asta og Xavier fra Hellerup Skoles 7. årgang en andenplads ved opfinderkonkurrencen Edison. Pressefoto

Torsdag den 21. november vandt Liva, Asta og Xavier fra Hellerup Skoles 7. årgang en andenplads ved opfinderkonkurrencen Edison. Pressefoto

Liva, Asta og Xavier opfinder værn mod ensomhed

Tre elever fra Hellerup Skole kom på andenpladsen i landsdækkende opfinderkonkurrence

Torsdag den 21. november vandt Liva, Asta og Xavier, der går i 7. klasse på Hellerup Skole, en andenplads ved opfinderkonkurrencen "Projekt Edison".

Gruppen deltog med et projekt, der handler om, hvordan unge og ældre sammen kan dyrke drivhuse på tagene rundt om i større byer og dermed skabe nye relationer. Idéen fik titlen "Det spirende fællesskab".

Årets tema var "Værdifulde fællesskaber", og fra Gentofte Kommune gik fire grupper videre fra lokalfinalen til den store landsfinale. To af dem var fra Hellerup Skole.

"Projekt Edison" er Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 7. klasse. Eleverne har i en projektuge stiftet bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis, udviklet deres ide og forberedt deres fremlæggelse.

shp

Publiceret 06 December 2019 11:22