Foto:

Foto: Ida Guldbaek/Ritzau Scanpix

Ufatteligt:

Kvindemorderen Peter Madsen gift med russisk kvinde

En russisk kvinde hævder over for B.T., at hun er blevet gift med den morddømte Peter Madsen

En russisk kvinde ved navn Jenny Curpen, der bor i Finland, hævder over for B.T., at hun er blevet gift med den morddømte Peter Madsen.

Tager man et kig på kvindens Facebook-side, ser det da også ud til, at hun i hvert fald kender Peter Madsen. Hun har således lagt flere billeder op, der antyder, at hun hyppigt besøger den morddømte dansker i fængslet.

Over for B.T. har flere kilder uafhængigt af hinanden bekræftet ægteskabet, og det skulle have fundet sted 19. december sidste år.

Peter Madsen blev verdenskendt i ubådssagen fra 2017, hvor han blev idømt fængsel på livstid for at have mishandlet og dræbt den svenske journalist Kim Wall i sin ubåd "Nautilus".

I august 2018 blev Peter Madsen overfaldet i Storstrøms Fængsel, hvor han afsonede sin dom, af en 18-årig mand. Peter Madsen kom ikke alvorligt til skade, og politiet vurderede også overfaldet til at være i den milde ende.

jwh

Publiceret 12 January 2020 11:14