Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock inventart - stock.adobe.com

Levende begravet: Annettes to hunde forsvandt i rævehul og kom aldrig ud igen

Annette Dancker savner sine to sorte terrier-hunde Tulle og Nuttall, som siden søndag den 5. januar har været forsvundet fra jordens overflade, da de nysgerrige, som hunde er, løb ind i hullet til en rævegrav på Nordstranden ved Sjællands Odde. Det skriver sn.dk.

Det er nu otte døgn siden, og Annette Dancker frygter, at hende hunde er døde. Hun har i den forgangne uge både fået hjælp fra Beredskabsstyrelsen og et lokalt slamsugerfirma, som havde bekymrende nyt, efter at have sendt et sondekamera ind i rævehullet. Kameraet stødte nemlig mod grus, som kunne tyde på, at dele af graven er sammenstyrtet.

Hundeeejeren håber derfor nu, at folk med erfaring i udgravning af rævegrave ser hendes opråb om yderligere hjælp, så hun kan få vished om Tulle og Nuttalls skæbner.

"Måske kan man bore sig ned i graven, eller sætte lytteudstyr på, så vi kan høre, om hundene stadig er i live," siger hun håbefuldt til sn.dk.

jn

Publiceret 13 January 2020 15:14