Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Nu kan det koste dig 40 kroner at hæve 100

Fremover er det en god idé at læse alle linjerne med småt, når du skal hæve penge. Det kan nemlig koste dig dyrt at hæve kontanter i bankernes pengeautomater. Det skriver dr.dk.

Flere banker er begyndt at frasælge deres automater til andre private firmaer, som ikke har samme aftale med Nets, men i stedet tager et større gebyr pr. transaktion. Det kan altså koste op mod 30-40 kroner at hæve selv et mindre beløb.

Det er et problem, vurderer Forbrugerrådet TÆNK.

"Mange forbrugere opdager simpelthen ikke, at det ikke længere er deres egen bank, der driver automaten. Vi vil opfordre til, at det tydeligt fremgår på displayet, at der er gebyr på kundens hævning, og at det også fremgår, hvor højt gebyret er," siger økonom Forbrugerrådet Tænk, Ida Marie Moesby, til dr.dk.

Hun opfordrer alle til at læse det med småt vedrørende gebyr for at hæve med visa-delen, inden man hæver penge.

jn

Publiceret 15 January 2020 15:15