Foto: Bornholm Politi

Foto: Bornholm Politi

Æslet Alex søgte nyt hjem: Nu er der nyt

Af
Jacob Nielsen

Historien om æslet Alex, som Bornholms Politi søgte et nyt hjem til, gik nærmest viralt på de sociale medier tidligere på ugen.

Nu har Bornholms Politi godt nyt i sagen.

Det dejlige og kærlige æsel Alex kan nemlig allerede se frem til at flytte i løbet af weekenden.

Bornholms Politi har modtaget over 50 henvendelser fra folk i hele landet, der rigtig gerne ville give Alex et godt, nyt sted at bo.

Politiets dyrevelfærdsenhed har gennemgået henvendelserne, og efter at have besigtiget stedet, har man fundet et helt fantastisk nyt hjem til Alex, som ikke behøver at forlade klippeøen.

Politiet takker for den overvældende interesse, der har været for at give Alex et nyt hjem.

Publiceret 24 January 2020 11:36