Foto: Google Street View

Foto: Google Street View

Sur smiley og stor bøde til slotshotel: Direktøren er vred

Fødevarestyrelsen er ude med riven efter Sophiendal Slotshotel

Af
Claus Sonne

Veng Sophiendal Slotshotel har fået både en sur smiley og en bøde på 15.000 kr. af Fødevarestyrelsen efter et kontrolbesøg 12. november.

Det har kostet en bøde på 10.000 kr., at der bl.a. blev:

  • Konstateret klistrede belægninger af gamle produktrester på en flisevæg og under under et opvaskebord.
  • Fundet store mængder spindelvæv i en kælder, hvor der opbevares en kummefryser med fødevarer.
  • Opdaget mørke fastgroede belægninger indvendig i en isterningemaskine.
  • Fundet fedtede mørke belægninger af skidt og snavs på kanten af en isterningmaskine.
  • Registreret ansamlinger af hvide og mørke lodne belægninge på hylder i et kølerum i kælderen - lige over en bradepande med confiteret and, som ikke er afdækket.
  • Registreret, at der mangler fliser, er fliser der er i stykker og er revner i gulvet.

Bødens størrelse skal ses i lyset af, at virksomheden tidligere og inden for de seneste to år er sanktioneret for utilstrækkelig rengøring i køkkenlokaler samt i lagerlokaler.

Sophiendal fik desuden en bøde på 5000 kr. for ikke at yde den fornødne bistand/medvirke til kontrollens gennemførelse.

Vred direktør

Gorm Lokdam, der ejer Sophiendal Slotshotel, er i den grad vred over Fødevarestyrelsens ageren. Det siger han til TV2 Østjylland.

"De er kun ude på at genere mig og de ansatte. Det er en hetz, når de på den måde groft chikanerer mit personale. Der var nærmest tale om et overgreb, siger Gorm Lokdam til TV-stationen.

Sophiendal Slotshotel havde ved de tre foregående besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter to gange fået den gladeste (bedste) smiley samt en gang den næstbedste smiley. I sidstnævnte tilfælde foirhindrede spindelvæv, fødevarerester og snavs bag kummefryserne samt en fryser placeret foran et toilet ned i bedømmelsen.

Hele Fødevarestyrelsens rapport fra det seneste besøg på Sophiendal Slotshotel kan ses på findsmiley.dk.

Hele Fødevarestyrelsens rapport fra det seneste besøg på Sophiendal Slotshotel kan ses på findsmiley.dk.

Publiceret 30 January 2020 15:01