Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Mette Abildgaard hasteindlagt

Den konservative politiker Mette Abildgaard fik sig noget af en forskrækkelse onsdag, hvor hun måtte hentes af en ambulance og blive kørt på hospitalet med voldsomme mavesmerter. Det fortæller hun selv i et facebookopslag.

Situationen var såmænd også alvorlig nok, for Abildgaard måtte torsdag opereres for akut blindtarmsbetændelse. Hun er fortsat indlagt og arbejder på at komme til hægterne igen.

Noget tyder på, at hospitalsindlæggelsen også har været en god oplevelse.

Mette Abildgaard har i hvert fald kun roser til personalet.

"Hvem end jeg har mødt - om det har været personalet hos 1813, børnelæger, ambulancereddere, portører, kirurger eller sygeplejersker - så har de været utrolig omsorgsfulde, profesionelle og har vist imponerende overskud i en presset hverdag. Det betyder meget, når man er lidt utryg og bekymret ved det hele," skriver hun.

jn

Publiceret 21 February 2020 09:31