Bisættelsen af Kim Alring bliver netop nu gennemført uden håndtryk og kram. Til gengæld streames den live på facebook til de mange, som på grund af coronavirussen desværre ikke kan være med i kirken. Foto: Thomas Sode

Bisættelsen af Kim Alring bliver netop nu gennemført uden håndtryk og kram. Til gengæld streames den live på facebook til de mange, som på grund af coronavirussen desværre ikke kan være med i kirken. Foto: Thomas Sode

Corona-ramt bisættelse: Følg her elsket musikmands sidste rejse - LIVE VIDEO

Af
Jacob Nielsen

Under normale omstændigheder ville Skt. Nicolai Kirke i Holbæk i dag være stuvende fuld, når der siges et sidste farvel til en af byens kendte ansigter, indehaver af musikforretningen Gaya Musik, Kim Alring, som døde af et hjerteanfald efter en dykkertur på en ferie i Filippinerne fredag den 21. februar - kun 62 år gammel.

Men intet er normalt i disse corona-tider, hvor myndighederne forbyder forsamlinger på over 100 personer.

Udover kirkens fem ansatte kan kun 95 personer i form af nærmeste familie og private indbudte venner deltage ved bisættelsen, og derfor har familien taget et helt ekstraordinært og højst udsædvanligt skridt.

Bisættelsen bliver fra klokken 12.30 transmitteret direkte via facebook og kan følges direkte HER. Ved begyndelsen klokken 12.30 fulgte 172 personer allerede med på transmissionen.

Efter bisættelsen køres kisten med Kim Alring med følgeoptog gennem Holbæk til Østre Kirkegård.

Publiceret 13 March 2020 12:32