Arkivfoto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Laveste antal asylansøgere siden 2008

Sidste år søgte 2.716 personer om asyl i Danmark, og det er, med et fald på 24 pct. i forhold til 2018, det laveste antal i 11 år, oplyser Danmarks Statistik.

Det højeste antal asylansøgninger fandt sted under flygtningekrisen i 2015, hvor mere end 21.000 personer søgte om asyl i landet.

De fleste ansøgninger kommer fortsat fra syriske statsborgere. I alt 493 syrere søgte asyl i Danmark i 2019. Det er dog et fald på 18 pct. i forhold til året før.

På andenpladsen ligger statsborgere fra Eritrea med 486 asylansøgninger, og tredjeflest ansøgninger kommer fra statsløse med 204 asylansøgninger, oplyser Danmarks Statistik.

Foto: Danmarks Statistik

Foto: Danmarks Statistik

jn

Publiceret 30 March 2020 08:24