Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix

Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Overlæge advarer unge: Yngste på intensiv er nu 25 år gammel

Alle kan blive hårdt ramt af coronavirus, COVID-19 - også unge mennesker.

Det advarer ledende overlæge og professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby, Lars Østergaard, nu om i et opslag på facebook.

"Det, man sædvanligvis hører, er, at coronavirus rammer ældre og svækkede personer, og det er sådan set også rigtigt nok. Men de patienter, vi har indlagt nu i respirator på intensivafdelingen, det er fortrinsvis raske, yngre eller midaldrende personer i alderen 25-70 år. Så udover at tage hensyn til ældre og svage, så er det altså også en rigtig god idé at tage hensyn overfor dem, du i øvrigt har omkring dig, for alle kan få et alvorligt forløb af den her sygdom," lyder advarslen fra Lars Østergaard til danskere i alle aldre.

jn

Publiceret 30 March 2020 07:54