Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Dalle Valle og Café A-restauranter konkurs

Normalt er der rift om buffeten hos Dalle Valle og de billige burgermenuer i Café A, men det har coronakrisen sat en brat stopper for.

Selskaber, der driver de to restaurantkæder, er så hårdt ramt af krisen, at 13 af de i alt 35 restauranter er blevet begæret konkurs. Det skriver Ekstra Bladet.

"Det er en frygtelig situation det her. Det var et spørgsmål om, hvad vi kunne kapere og få igennem den her krise. Vi står tilbage med 22 restauranter, som vi er ved at prøve at lave en finansieringsplan for," siger selskabets bestyrelsesformand, Niels Rønnebeck, til Ekstra Bladet.

De 13 berørte restauranter tæller blandt andet restauranterne i Kolding, Hillerød, Aalborg og Aarhus, meddeles det.

Der foreligger ikke en fuldendt liste.

jn

Publiceret 31 March 2020 15:16