Foto: Sydjyllands Politi.

Covid-humor: Forgæves mæææhling

Sydjyllands Politi har i dag forsøgt sig med et humoristisk indspark i denne ellers ret så alvorlige coronatid.

Politiet har bragt et billede af en større flok får, der helt tydeligt er for mange samlet på et lille sted i forhold til forsamlingsforbuddet på 10 (personer).

Billedet er ledsaget af følgende tekst:

"Vi har forsøgt at mææhle med denne store fårsamling med hensyn til forsamlingsforbuddet. Forgæves da de kun kunne bræge."

Folk ser ud til at tage godt imod politiets humoristiske indslag. Mange har liket opslaget, og nogle spiller med på melodien med egne humoristiske kommentarer:

'De har sikkert noget uldent i gang', skriver en person.

En anden kalder det for 'pænt lam humor'.

jr

Publiceret 10 May 2020 13:45