Foto:

Foto: Google Street View

Kunde låst inde i dansk butik: Sådan blev han 'befriet'

En mandlig kunde blev onsdag aften efterlads i Jem og fix i Hedensted

En aftentur i byggemarkedet Jem og fix i Hedensted udviklede sig onsdag aften noget anderledes for Velalagan Thambirajah, end han lige havde regnet med, da han klokken ti minutter før lukketid ankom til butikken for at købe brædder. For pludselig var Velalagan Thambirajah blevet låst inde i butikken, da han ikke var kommet ud, inden butikken lukkede.

Så hvad gør man, når man er låst inde i et byggemarked? Velalagan Thambirajah besluttede sig for at skrive et opslag i "Det Sker i Hedensted" i håb om, at der var nogen, der kunne hjælpe ham med at komme ud.

Forinden havde han dog ringet til politiet, som gik i gang med at undersøge, hvordan han kunne blive lukket ud igen. Det skriver hsfo.dk, der har snakket med Velalagan Thambirajah.

I Facebook-gruppen fik den uheldige kunde stor respons, hvor over 300 reagerede på opslaget, og flere henvendte sig også direkte til Velalagan Thambirajah, der måtte væbne sig med tålmodighed i det lukkede byggemarked.

"Mine venner, mine ansatte og alle mulige begyndte at ringe og skrive til mig på messenger, det var helt vildt," siger Velalagan Thambirajah til hsfo.dk

Det var klokken 19, at han blev fanget i byggemarkedet, og klokken lidt over 20 blev han hjulpet ud igen af personale, der var blevet tilkaldt for at hjælpe den uheldige kunde.

"Jeg blev bagefter ringet op af regionschefen fra jem og fix, der undskyldte og sagde, at der var tale om en menneskelig fejl," fortsætter Velalagan Thambirajah til hsfo.dk

jwh

Publiceret 21 May 2020 11:28